Vi støtter

B GREEN arbejder aktivt med CSR. I vores indkøb bestræber vi os altid på at købe fra mindre producenter, som for eksempel små familiedrevne virksomheder, for på den måde at støtte den lokale befolkning mest muligt. Vi besøger vores leverandører flere gange om året for at sikre os, at arbejdsforholdene er i orden, at der ikke forekommer børnearbejde, og vi kan stå inde for produktionen af de varer, vi tilbyder vores kunder.

B GREEN støtter børnehjemmet Vinh Long Orphanage, som vi besøger mindst en gang om året.

En stor del af vore produkter kommer fra Vietnam, hvor der er stor fattigdom, specielt på landet og i Mekong deltaet. Børnehjem og andre sociale tiltag er meget afhængige af donationer og frivillig arbejdskraft.

I B GREEN falder det os naturligt at hjælpe og støtte op om dette arbejde. Vi har i samråd med vores lokale agent valgt ikke at give penge men derimod naturalier, som vi selv er med til at købe lokalt. På den måde sikrer vi, at vores hjælp kommer børnene til gode.