Tusind tak, for din støtte til Knæk Cancer 

Tidligere på året lancerede B-GREEN den lille olielampe Scheherazade med reference til eventyret Tusind og en nat, hvor Scheherazade køber sig tid og håb ved at fortælle sultanen så spændende historier, at han ikke slår hende ihjel.

Håb var også baggrunden for lampen på den måde, at hele omsætningen ville gå ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med organisationens Knæk Cancer-kampagne 2017.

Vi er derfor meget glade og stolte, fordi vi nu kan afsløre, at B-GREEN har solgt næsten 5000 lamper og dermed overfører 81.576 kroner til Knæk Cancer 2017.

Det kan vi kun gøre takket være jer, kære kunder, så tusind tak for jeres bidrag til en god sags tjeneste.