Vores historie

I 1989 blev grundstenen til B GREEN A/S lagt

Erik Pedersen startede sammen med Karsten Hansen firmaet Callapor A/S. Formålet med firmaet var oprindeligt at producere callaknolde i Portugal, hvor der dengang blev ansat en dansk gartner til at forestå produktionen. Den danske gartner er stadig bosat i Portugal, hvor han er gift og har to børn. Firmaet producerer dog ikke callaknolde længere og har siden taget navneforandring til B GREEN by Callapor A/S.

Erik Pedersen startede sideløbende med produktionen af callaknolde import af lerkrukker, og i mange år leverede han lerkrukker til danske gartnere. I 2004 blev Birgitte Hougaard ansat som ansvarlig for at udbygge engrossalget af krukker. Samme år deltog firmaet på Formland for første gang. Langsomt men sikkert udbyggede B GREEN sit kundegrundlag. I 2009 kom Formex -messen i Stockholm med, og i 2011 var B GREEN også at finde på Lillestrøm -messen i Norge.

I dag deltager B GREEN A/S på mange messer hvert år. Se vores messekalender her.

Vores målsætning er at levere kvalitetsprodukter, som du ikke finder alle steder, til rimelige priser. Kundeservice vægtes meget højt. Som forhandler kan du på vores webshop nemt bestille varer døgnet rundt, og vi kan altid fanges på telefon i kontortiden.

Ægte patina

B GREENs sortiment er først og fremmest rustikt.
Sortimentet af ægte patinerede krukker er det, der var startskuddet og det, der kendetegner B GREEN. Sortimentet udbygges løbende, og B GREEN A/S er i dag Europas største udbyder af de unikke, patinerede krukker.
Serierne i glaseret, jern, zink, terracotta og raw cement er alle anerkendte og populære i mange hjem og haver.

I de senere år er sortimentet udvidet med en meget spændende vintage-serie. Her er tale om ægte vintage, hvilket vil sige, at det er unika-produkter, der er fundet og handlet i mindre mængder. De har ofte været brugt i produktionssammenhænge. Da det er få items, vi får hjem fra samme sted, er det limited editions, som varierer i str. og slid.


Ansvarlighed

B GREEN tager ansvar og arbejder aktivt med miljøspørgsmål i en konstant proces.
Der er stort fokus på de forhold, produkterne produceres under. Leverandører og producenter får besøg flere gange årligt for at sikre en optimal forståelse for og samarbejde om krav til arbejdsforhold.

B GREEN støtter endvidere et børnehjem i Mekong-deltaet i Vietnam. Læs mere om støtten og andre sociale tiltag længere nede på siden.

Find meget mere information om, hvordan vi arbejder med miljømæssig og social ansvarlighed her.

Medarbejdere

ERIK N. PEDERSEN

CEO/DIREKTØR

+45 20487489
erik@bgreen.dk

BIRGITTE HOUGAARD

COO/VICEDIREKTØR

+45 40179701
birgitte@bgreen.dk

SOFIE EGGERSEN

DEKORATION

+45 22507202
sofie@bgreen.dk

RIKKE SØNDBORG JUHL

MARKETING/WEBSHOP

+45 44129812
rikkejuhl@bgreen.dk

LINE KJEMS JENSEN

BOGHOLDERI

+45 22274710
line@bgreen.dk

Få vigtig info og nyttig viden

Tilmeld nyhedsbrev

Plads til hjerterum

I vores indkøb bestræber vi os altid på at købe fra mindre producenter, som for eksempel små familiedrevne virksomheder, for på den måde at støtte den lokale befolkning mest muligt. Vi besøger vores leverandører flere gange om året for at sikre os, at arbejdsforholdene er i orden, at der ikke forekommer børnearbejde, og vi kan stå inde for produktionen af de varer, vi tilbyder vores kunder.

B GREEN støtter børnehjemmet Vinh Long Orphanage, som vi besøger mindst en gang om året.

En stor del af vore produkter kommer fra Vietnam, hvor der er stor fattigdom, specielt på landet og i Mekong deltaet. Børnehjem og andre sociale tiltag er meget afhængige af donationer og frivillig arbejdskraft.

I B GREEN falder det os naturligt at hjælpe og støtte op om dette arbejde. Vi har i samråd med vores lokale agent valgt ikke at give penge men derimod naturalier, som vi selv er med til at købe lokalt. På denne måde sikrer vi, at vores hjælp kommer børnene til gode.

B GREEN arbejder aktivt med CSR, og de sidste år har vi støttet Knæk Cancer.
Bl.a. donerede vi i 2017 hele omsætningen af olielampen Sheherazade til Knæk cancer.

Læs mere om Knæk Cancer
Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 42 danskere livet.
I dag lever ca. 258.000 danskere med en kræftdiagnose. Den gode nyhed er, at flertallet overlever kræften. Men vi vil gerne sætte barren lidt højere. Færre skal få kræft, og flere skal overleve.

En fælles indsats for at knække cancer
Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

Derfor handler en hel uge om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv. I en lang række programmer på TV 2 sættes der fokus på kræften, og undervejs vil pengene blive quizzet, danset og samlet ind til Kræftens Bekæmpelse. Det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2.

Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs. Læs mere om Knæk Cancer her.

Find inspiration og idéer

Se vores online kataloger