Formland 2021 vinder af bedste stand

Formland 2021 - årets stand!

Tak for en fantastisk messe!

Var du forbi?

Så så du måske, at vi vandt prisen for årets bedste stand. Det er vi virkelig stolte af, og vi takker for alle de roser og positive kommentarer, vi fik med på messen.

Det var en helt forrygende messe, og en messe, som vi alle sammen trængte til.

Der var over 10.000 besøgende i løbet af hele messen, og gensynsglæden var stor blandt både gæster og udstillere. Det bekræftede os i, at det personlige er på mode – efter 1-2 år med restriktioner og nedlukninger.

Vi takker ydmygt for den store succes og for at være en del af det branchesammenhold, som messen faciliterer.

Ses vi igen på Formland Spring 3.-6. februar 2022?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du får direkte besked om vores Formland-planer og andet nyt fra B GREEN.

Sensommerhilsner
B GREEN team


Nyt katalog online

Nyt inspirationskatalog online

Sommerferien er så småt ved at være ovre, og vi er klar til at tage hul på en ny og spændende sæson.

Vi har samlet en masse nyheder i vores nye katalog, der viser nogle fantastiske muligheder for, hvordan du kan skabe en hyggelig og smagfuld setting med B GREEN.

Både vores patinerede og glaserede krukker er smukke indendørs, så forlæng sæsonen ved at plante krukkerne til med stueplanter og skab en hyggelig og levende stemning indenfor.

Vil du se – og røre – alle nyhederne, så besøg os på Formland i MCH Messecenter Herning d. 3.-6. februar 2022. Vi står klar til dit besøg på stand K8130, hvor vi glæder os til at vise dig de spændende nyheder.

Lad dig inspirere i kataloget nedenunder, hvis ikke du har modtaget den trykte version.

Hold dig opdateret – tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du får meget mere information om vores produkter.

 

 

 

Se vores andre fine kataloger.


Miljøvenlige tryksager

Samarbejde med KLS Pureprint

Hos B GREEN bestræber vi os på altid at foretage de mest miljøvenlige valg. Ikke kun i produktionen af vores krukker, men også når vi f.eks. trykker vores inspirationskatalog og postkort.

Derfor samarbejder vi med KLS PurePrint – et dansk trykkeri som er Cradle to Cradle –certificeret!

Cradle to Cradle betyder på dansk ”vugge til vugge”. Det er et bæredygtigt designkoncept som sikrer, at produkter skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Det er en af verdens mest ambitiøse miljøcertificeringer, som stiller krav til hele produktets livscyklus. Det er visionen om en verden, hvor vi er til gavn for planeten, uden at vi behøver at skrue ned for forbrug og velfærd. Den vision kigger vi med begejstring ind i, og derfor har vi valgt at samarbejde med KLS PurePrint.

Cradle to Cradle er din garanti for, at papir og trykfarver er produceret uden kemikalier og tungmetaller registreret på Banned List of Chemicals, og at kataloget hverken forurener eller bruger jordens begrænsede ressourcer, men derimod indgår i naturens egen cyklus. Den sikrer også, at de trykte produkter produceres under så miljøvenlige forhold som muligt.

Inspirationskataloget er produceret CO2 neutralt udelukkende ved brug af vindenergi. Træet til papiret kommer fra FSC skovbrug, hvor der sikres, at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere.

I en Cradle to Cradle -verden er alle materialer sunde for omgivelserne og kan indgå i et gentagende kredsløb. Den verden er B GREEN en del af.

Mange af vores tryksager er faktisk så rene, at du kan spise dem. Det anbefaler vi naturligvis ikke, at du gør, da de er lavet med henblik på at du kigger på dem igen og igen og lader dig inspirere med god samvittighed.

Se katalogerne online eller nyd det, du har i hænderne.

God fornøjelse!

P.S. Vi anbefaler faktisk under ingen omstændigheder, at du spiser de trykte materiale fra os!

P.P.S. Vi arbejder aktivt med tre af de 17 Verdensmål, og dette tiltag er en del af den større indsats hos B GREEN.

 

Har du spørgsmål, eller vil du gerne forhandle vores sortiment, er du altid velkommen til at skrive til os på info@bgreen.dk eller ringe til os på +458628360


Fokus på verdensmål

Tre verdensmål vi har haft med på dagsordenen siden før det hed verdensmål

Vi bestræber os på at belaste mindre – dag for dag. Både miljømæssigt og socialt. Derfor arbejder vi aktivt med verdensmålene. For os er der slet ingen undskyldning for at lade være. Og så giver det tilmed en bedre mavefornemmelse, både for os og for dig.

Vi har særligt fokus på tre af de 17 verdensmål. Læs mere om mål og indsatser herunder.

Mål nr. 1: Afskaf fattigdom 

Alt for mange mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom og kæmper dagligt med at få opfyldt deres mest basale, menneskelige behov.

Det arbejder vi målrettet på at ændre, ved at få fremstillet mange af vores håndlavede krukker hos små familievirksomheder, der har brug for arbejde for at sikre deres levebrød.

På billedet herunder ser du én af vores pottemagere in action.

 

Mål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) var mere end 204 millioner mennesker (!) arbejdsløse i 2015.

Vores indsats mod dette mål går hånd i hånd med indsatsen mod mål nr. 1.

Ved at finde flere små uafhængige producenter, der kan hjælpe os med fremstillingen af vores krukker, er vi med til at sikre nogle anstændige jobs for flere familier.

 

Mål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion 

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på.

Derfor arbejder vi hos B GREEN kontinuerligt på at undgå brug af giftholdige materialer ved fremstiling af vores krukker.

Vi har også valgt at genanvende – både når det kommer til vores Vintage -kollektion og vores indpakning i forbindelse med fragt.

Desuden har vi en meget stærk holdning til vores tryksager (kataloger, postkort ol.), som vi får lavet hos KLS Pureprint. Her sikrer vi altid, at vores materiale bliver trykt på det mest miljøvenlige papir og med deres meget miljøvenlige trykfarve. Læs mere om vores miljøvenlige tryksager.

 

Hjælp os med at hjælpe verden.

Når du køber B GREEN -produkter, er du med til at hjælpe indsatserne på vej.


Coronavirus

Coronavirus

I den kommende tid sidder vi ikke samlet i B GREEN. Vi har sendt de fleste medarbejdere på hjemmearbejde for at minimere smitterisikoen. Det giver logistiske udfordringer, men vi er som altid klar til at hjælpe jer. Der kan dog være forlænget svartid på henvendelser.

Vi håber på jeres forståelse og gør vores ypperste for at levere jeres varer til tiden.

Vi håber på alle kommer godt og sikkert gennem denne turbulente tid – og vi håber vi snart kan vende tilbage til sædvanlige tilstande igen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail info@bgreen.dk eller pr. telefon på +45 8628 3607.

Kærlige hilsner B GREEN

 


Patinated pots

Nyt 2020 Katalog

Nyt 2020 katalog

 

Vi har samlet alle nyheder i vores inspirerende 2020 katalog som vi er stolte over at kunne præsentere for jer.

Vi har allerede udsendt kataloget til alle forhandlere den 30.12.2019, og I skulle derfor gerne have modtaget det allerede nu.

Har I endnu ikke modtaget kataloget, skal I endelig tage fat i os – så sørger vi for at der bliver afsendt et nyt med det samme.

 

Året 2020 er allerede i gang, og vi er så klar til at tage fat i et nyt og spændende år, som bl.a. byder på inspirerende messer og fantastiske nyheder til dig.

Læn dig tilbage, og nyd det nye katalog med de mange inspirerende nyheder.

Se kataloget online her.

 

Kunne du tænke dig at se og mærke den nye kollektion, så besøg os på:

Formex i Stockholm fra tirsdag 14. – 17. januar 2020
– Stand: C05:11

Besøg Formex her.

Formland I Herning 30. januar – 02. februar 2020.

– Stand: K8130

Besøg Formland her.

 

Vi glæder os til at se dig og ikke mindst at vise den nye kollektion frem.

 

Du er naturligvis også altid velkommen til at booke en tid i vores showroom.
Kontakt os på info@bgreen.dk eller på tlf. 86 28 36 07

 

 


Af hjertet tak!

Donation til Kræftens Bekæmpelse

Af hjertet tak for jeres støtte

Tidligere i efteråret præsenterede vi vores Lacepot i en ny lyserød udgave, hvor al omsætning fra disse ville blive doneret til Kræftens Bekæmpelse.

I har taget godt imod de lyserøde Lacepots, og sammen med jer kan vi være stolte over at have doneret 40.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Årets donation indgik i det store “Knæk Cancer” indsamlingsshow, der blev sendt i weekenden på TV2.

I kan fortsat støtte op om denne gode sag ved at købe de lyserøde Lacepots, selvom det store tv-show er afviklet. Omsætningen af krukkerne bliver fortsat samlet sammen og vil indgå i næste års Knæk Cancer donation.

Endnu engang tak for jeres opbakning.

 

 

 

 

Læs mere om vores støtte til Knæk Cancer her.


Glaseret

Glaseret

Bliv inspireret med smukke, håndglaserede krukker til både ude og inde.


Logo

Fremover vil vores varer være stemplet, som I kan se ovenfor på billedet. Vi sætter stempel på varerne, for at sætte fokus på de dygtige håndværkere, der laver vores produkter.